Opskrifter:

Gittertørklæde

Materialer:

3 meter bobleplast

3 meter gardisette

Ca. 180 gr. uld til filtning

2 store badehåndklæder

En 1/2 liter vandflaske med hul i skruelåget.

Sæbespåner

Varmt vand

1.       Rul bobleplasten ud på bordet i sin fulde længde. Hvis du ikke har et bord der er så langt kan du sagtens arbejde på gulvet. Inden du begynder at filte på tørklædet vil det fylde det meste af bobleplasten, og måle ca. 3x1 meter.

2.       Hiv tre lange stykker af ulden af. De skal måle ca. 3 meter hver. Fordel resten af ulden i længder der svarer til bredden af tørklædet, dvs. ca. 1 m. Del herefter alle ”snorene” op i flere mindre tråde. Hver snor kan deles i 3-6 mindre tråde, alt efter smag og behag. Fordel trådene ud på bobleplasten i et jævnt gittermønster.

3.       Tag en skål med 1/2 dl. sæbespåner og rør det op med 2 liter meget varmt vand, til spånerne er opløst i vandet. Hæld vandet på din vandflaske og sku låget på.

4.       Læg gardisetten hen over hele tørklædet, og stænk godt med varmt sæbespånevand på hele tørklædet. Vær omhyggelig med at alt ulden bliver våd - ellers filter det nemlig ikke.

5.       Gnid forsigtigt på gardisetten, så ulden nærmest ”klistrer” fast til gardisetten. Når ulden hænger let fast i gardisetten, rykker ulden ikke rundt når du begynder at filte på det.

6.       Rul bobleplasten sammen fra den ene ende. Rul et håndklæde om til sidst. Rul forsigtigt på det 20-30 gange. Rul det ud for at sikre dig at ulden ikke har forrykket sig. Rul bobleplasten sammen igen, og gentag proceduren. Rul altid bobleplasten sammen fra en ny vinkel, da det giver det bedste resultat. Hver 3. gang løsnes gardisetten fra ulden, og ligges over igen før bobleplasten rulles sammen.

7.       Når tørklædet er filtet godt sammen tages det ud af bobleplasten og gardisetten, og du kan begynde at vaske det lidt hårdere i hånden. Jo mere det filter sammen, jo hårdere kan du behandle det. Til sidst kan du smide med det våde tørklæde mod håndvaskens bund. Dette er den bedste filtemetode, men kræver at tørklædet er filtet godt sammen i forvejen.

8.       Til sidst skylles tørklædet i rent vand og hænges til tørre. Tørklædet tåler ikke maskinvask og tørretumbler, men skal vaskes i hånden.

 9.       Hvis der er enkelte snore der ikke har filtet sig ordentlig sammen, kan disse filtes sammen ved hjælp af en filtenål.

 

Tillykke med dit nye tørklæde